Den spirituelle vinkel
​
Hvor kommer vi fra?
Hvor skal vi hen, når vi dør?
Hvad er meningen med livet?
Hvad er der på den anden side af stjernerne?
Fra jeg var lille, var jeg optaget af følgende spørgsmål:
​
Den spirituelle side af tilværelsen er et livslangt kærlighedsforhold
Jeg lå som barn i min seng og kiggede ud på nattemørket. Jeg var skræmt og gjorde mig tanker om, hvor vi forsvinder hen, når vi ikke længere skal være i livet, og siden har jeg haft følelsen, at der er meget mere end det vi lige ser.
Det blev forstærket, da jeg som ung mistede min elskede mormor, som havde været der for mig igennem min barndom og teenage år. Da hun døde, fik jeg besked på, at jeg kunne tale med de døde. Men jeg turde ikke og lukkede af for den kanal.
​
Med tiden fandt jeg ro ved at udforske den spirituelle side af tilværelsen. Jeg har gået på mange kurser og gennem årene fået mange erfaringer, som jeg i dag bruger i mit daglige arbejde.
Jeg bruger det med respekt for den person jeg taler med, og i det tempo, der er forsvarligt. Og kun hvis den pågældende gerne vil.
Spiritualitet som begreb
Spiritualitet er et vidt begreb og forskelligt fra person til person. Nogle får røde knopper, når de hører ordet og tror ikke på noget, mens andre er nysgerrige på, hvad der er mellem himmel og jord.
Hvis du hører til sidstnævnte kategori, så kan du læse videre.
Ellers henviser jeg dig til min kategori Psykoterapi.
​
For mig er spiritualitet alt det, der er udover 3D, forstået på den måde, at det er alt andet end det konkrete fysiske liv og alt det materialle, vi omgiver os med.
​
Der gik mange flere år med udforskning af det spirituelle i en skøn cirkel med ligesindede kvinder og diverse kurser. Den allerbedste underviser er dog Universet og et meget hurtigt ”internet”– hvorfra du kan hente oplysninger, hvis du farer vild, er usikker på din vej eller bare har brug for et godt råd.
​
De gode råd og beskeder formidler jeg på en etisk forsvarlig måde. Det gør jeg via clairvoyance, dvs. jeg får vist billeder, der relaterer til dit liv eller den situation du står i.
Nogle gange hører jeg et klart ord, eller får en stærk fornemmelse af noget, du har brug for at vide. Andre gange får jeg billeder, som jeg selv undrer mig over - læs historien om "Kærlighed" i fortællinger.
I forhold til afdødekontakt kan en afdød dukke op med et bestemt budskab til et familiemedlem.
Åndelig husrens
Det kan være meget ubehageligt at bo et sted, hvor man enten føler sig overvåget eller hvor lyset blinker/tændes, potteplanter flyttes eller der foregår andre mærkværdige ting.
Som ung boede jeg i ferieperioder i et meget gammelt hus i England. Huset var bygget i slutningen af 1600-tallet og i landsbyen gik der rygter om, at ”der var spøgelser” i huset, og at kvinde havde hængt sig i huset pga. ulykkelig kærlighed. Jo, der sad stadig en krog et sted ved husets trappe. Måske var det dèr, hun havde hængt sig. I hvert fald var der hver nat aktivitet, specielt i et gæsteværelse på 1. salen.
Dørene på bl.a. badeværelset var forsynet med gamle klinkelåse, som man skulle bruge lidt kræfter på at åbne, og de gav lyd fra sig, når man gjorde det. Om natten vågnede vi ved at klinkelåsene gik op. Men ingen i familien havde været på badeværelset. Nogle gange bankede det på køkkendøren. Det skal lige siges, at huset var omkranset af en høj mur, så det var umuligt at komme til køkkendøren medmindre man var inviteret eller havde en høj stige og var hurtig på benene. Der var aldrig nogen! Husets 2 hunde fulgte også ofte en usynlig gæst med øjnene.
Dengang syntes jeg, det var uhyggeligt, men med årene blev jeg nysgerrig på ånder og prøvede kræfter med det, der kaldes husrens.
Derfor renser jeg boliger for negative eller uønskede energier.