Virkelige fortællinger
Disse fortællinger giver et indblik i mit arbejde med tre
forskellige menneskers liv med hver deres individuelle eksistentielle krise.
Den stressede skolelærer
Et dejligt menneske, der var omsorgsfuldt for både familien, kollegerne og børnene. Men med ét væltede læsset. Stressen åd sig ind på livet af hende. Den indre dialog kværnede løs om natten.
Pludselig blev der stillet spørgsmål til ”hvem er jeg”. Tristheden bredte sig, det samme gjorde den kronisk dårlige samvittighed. Energien svandt ind. Opofrelsen og idealismen havde fyldt for meget. Det personlige energibæger skulle fyldes op igen.
På selvmordet rand
En ung kvinde ville tage sit eget liv. Vi mødtes en gang om ugen i flere måneder, de første par gange for at få opbygget en gensidig tillid. Selvdestruktionen var åbenlys.
Vi arbejdede med kerneoverbevisningerne – de negative af slagsen, fastlåsheden, familierelationerne, problemerne med at opretholde god kontakt med den altid deprimerede far og den altid ”det-skal-nok-gå-altsammen” mor.
Selvindsigt og indsigt i de andre. Selvværd og selvtillid. En personlighed, der ikke altid ville samme vej som sjælen,
men som langsomt fandt fodfæste igen.
En psykisk syg ung mand?
Han var blevet indlagt på den lukkede. Han fik diagnosen skizofren og medicineret. Da han blev udskrevet, forsøgte han at tage sit eget liv hver dag. Han følte sig overvåget i sit eget hjem. Følte at der var ”nogen”. Kunne ikke længere se meningen med livet, ej heller at have en sød kæreste.
I samarbejde med den unge mands læge, blev medicinen afviklet. Lejligheden blev gennemgået og renset for en person, som ”overvågede” ham. Angst blev udskiftet med indsigt, tillid, og kærlighed til sig selv og kæresten.
I dag en fuldt ud velfungerende ung mand med arbejde, kæreste, fitness, interesser.